Mallemukken - lyskoncept til en unik restaurant




GENNEM ILD OG VAND

Ægteparret Sophie og Kasper Obel Stie Byskov stod klar til at overtage restauranten i februar 2019. En aften blot ti dage før åbningen, rasede en voldsom brand inde i bygningen. Brandfolk kæmpede hele natten for at få flammerne under kontrol, og det lykkedes til sidst at redde de to ikoniske både næsten intakte, mens den tidligere bygning, der holdt dem sammen, nu var fortid.

 I stedet for at opgive drømmen om en restaurant ved havet, besluttede parret at købe grunden af den tidligere ejer og opføre en ny, moderne og arkitekttegnet restaurant - Mallemukken, opkaldt efter den mindste båd. Bådene blev restaureret og er nu unikke kendetegn for den nye restaurant.

 - De er gået gennem både ild og vand, siger Kasper. Og efter branden havde vi brug for et helt nyt belysningsanlæg. Og det skulle ske i en fart!

Et arkitektfirma blev hyret til at designe en ny robust bygning, der kunne forbinde de to skibe. Via Solar tog Kasper kontakt til os hos Hide-a-lite, som udviklede et komplet koncept med DALI-styret belysning til alle restaurantens lokaler - og i foråret 2021 stod bygningen klar til åbning!

- Miljøet her er specielt, fortsætter Kasper. Vi ønskede en belysning, der kunne passe til de gamle træbjælker, samtidig med at vi gerne ville indrette skroget på en moderne måde.

Det store skib, der rummer 120 gæster, har højt til loftet med en scene i den ene ende. LEDstrip Tune IP20 er monteret i sorte profiler af typen Art Low og lyser i bordhøjde ned langs bådens vægge. Med Tune-effekten skabes her et perfekt stemningsfyldt lys. Den neutrale hvide tone er optimal til rengøring, mens det ”varme og bløde” lys er mere behageligt, når der serveres om aftenen. Transparente nedhængte pendler hænger fra loftet, som et supplement til den skjulte, indirekte belysning.

- Ja, vi syntes, det var en god idé at have pendlerne gennemsigtige, så man nemmere kan se gennem de store vinduer, siger Kasper. Og loftet her er helt specielt!

Loftet i midtersektionen er bølget for at afspejle havet. Træ-lameller er monteret med nogle få centimeters forskellige højder for at skabe bølgedannelsen, og mellem lamellerne sidder LEDstrip Tune IP20 monteret i sorte Maxi U profiler for at skabe effektivt lysende linjer, et stående samtaleemne for besøgende gæster.

 

 




Lyskonceptet til restauranten er nøje gennemtænkt



Udebelysningen der lyser Mallemukken op

For at opnå en lyseffekt udendørs om aftenen blev Spot Up Multi 7 Tilt monteret i jorden langs skibsskrogene og bygningen som binder restauranten sammen. Nedgravningspot’ene gør bygningerne synlige på afstand, og giver et storslået indtryk i den knap så store by Thyborøn. Belysningen skal til for at oplyse det vartegn, som man nærmest vil sige, at Mallemukken er – et helt fantastisk blikfang.