Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om virksomheden, vores produkter, planlægning af belysning samt visse installationsspørgsmål.

Spørgsmålene er sorteret efter kategori men det er også muligt at søge i søgefeltet længst oppe til højre på siden.

Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål kan du altid anvende vores supportformular. Skriv dit spørgsmål sammen med din mailadresse, så forsøger vi at svare så hurtigt som det er muligt, oftest samme eller efterfølgende dag.

Har du brug for et hurtigere svar? Ring til vores hovednummer på +46 (0) 36 29 06 000.

Bemærk - Installation

De svar, der findes i denne FAQ, skal kun opfattes som vejledning. Kontakt altid en installatør for hjælp med alle typer installation. Se brugsanvisningen under hvert enkelt produkt for produktspecifikationer, eller kontakt vores support.

Vi tager forbehold for eventuelle fejl og forbeholder os ret til ændringer.


Vores hovedkontor ligger i Bankeryd, lidt uden for Jönköping, på adressen Tallvägen 5, 564 35 Bankeryd. Vi har desuden en salgsorganisation i Sverige, Norge og Finland.
Vi er klar mandag-fredag 07.30-16.30, og fredage 07.30-16.00. Vi har lukket mellem 12:00-12:45. Vi holder lukket på helligdage.
Hide-a-lite er ingen virksomhed men kun et varemærke. Elektro Elco AB er virksomheden, der ejer varemærket Hide-a-lite. Læs mere om Elektro Elco AB på http://www.elco.se
Lumen (lm) betyder lysstrøm og er et mål for, hvor meget lys en lyskilde afgiver i alle retninger.
Candela er et mål for intensiteten (lysstyrken) i en bestemt retning (vinkel). Én Candela er lige så meget lys, som et stearinlys afgiver i en bestemt retning på én meters afstand.
Lumen er et mål for, hvor meget lys en lyskilde producerer og afgiver i alle retninger, mens Candela er et mål for styrken af det lys, den afgiver i en bestemt vinkel.
Lysstrøm er den lysstråling som en lyskilde afgiver samlet i alle retninger. Enheden er lm (Lumen).
Lysstyrke angiver styrken af den lysstråling, som en lyskilde eller et armatur afgiver i en specificeret retning. Mindskes vinklen øges lysstyrken og omvendt. Enheden er cd (Candela).
Belysningsstyrke er den lysstrøm der rammer hver kvadratmeter af en belyst overflade. Måles i enheden lux. Belysningsstyrke er et kvalitetsbegreb, som er nemt at måle med en luxmåler.
Effekt angiver en lyskildes strømforbrug men siger intet om mængden af lys, den producerer. Angives i W (watt). Effekt i watt (W) angiver den energi, som lyskilden forbruger pr. tidsenhed. For lysstofrør, andre udladningslamper, lavspændings halogenlamper og LED tillægges driverens egetforbrug/tab. Den sammenlagte effekt kaldes så systemeffekt.
Lysudbytte er et mål for effektivitet, og beskriver hvor meget lys der produceres for hver forbrugt watt og er et mål for, hvor økonomisk lyskilden er. Angives i lm/W (lumen/watt).
Effekt i watt (W) angiver den energi, som lyskilden forbruger pr. tidsenhed. Watt er lig med multiplikationen af Volt gange Ampere.

LED (Light Emitting Diode) eller lysdioder er en relativt ny lyskilde på markedet, om end teknikken er gammel, da den blev opdaget allerede i starten af 1900-tallet, lige efter at Edison havde opfundet glødelampen; men på det tidspunkt forstod man ikke omfanget. I 1960erne begyndte man at anvende de første røde lysdioder, men det var først efter år 2000 at man for alvor begyndte at bruge den som lyskilde.

Lysdioder indeholder ingen glødetråd, gas, glaskolbe eller bevægelige dele - til forskel fra andre lyskilder. Lysdioder indeholder en speciel halvleder, der afgiver lys når der føres elektrisk strøm igennem dioden.

Afhængig af hvilke grundstoffer, der indgår i halvledermaterialet, lyser den med forskellige farver: rød, grøn, gul, ultraviolet eller blå. Som beskyttelse mod ydre påvirkninger, og for at kunne tilsluttes elektrisk, placeres dioden i en pakning, der giver en udstrålingsvinkel på 140-180 grader.

Hvidt lys dannes med fosforteknik, nogenlunde på samme måde som i lysstofrør - en blå ultraviolet diode udstyres med et gult eller orange lyspulver (fosfor), som omdanner en del af strålingen til gult lys, så resultatet bliver hvidt lys.

Små formater, udvikler lav varme, er ekstremt energieffektive samtidigt med at de har en overlegen levetid, desuden er LED helt fri for kviksølv og andre tungmetaller, og er derfor uden tvivl den mest miljøvenlige og sikre lyskilde vi har i dag.

LED-belysning er meget energieffektiv sammenlignet med traditionel belysning og kræver kun lidt vedligeholdelse.

LED kan spare op til 85 % på energiforbruget sammenlignet med glødelyskilder og 50 % sammenlignet med lysstofrør (lavenergi). LED har samtidigt en levetid, der er 4-40 gange længere end traditionelle lyskilder, hvilket indebærer at der skal håndteres færre lyskilder ved genbrug - og vi slipper for besværlige og kostbare udskiftninger.

LED giver nye muligheder for at lysdesign og placere lyset der, hvor du har størst behov, små armaturer med lav effekt giver store designfordele og betyder at man kan placere lyser, hvor det tidligere var vanskeligt, i vinduer og nicher på vanskeligt tilgængelige steder.

LED starter med fuld effekt og er nemme at lysregulere, ligesom det er nemt at styre lyset præcist som man vil efter omstændighederne og stemningen. Levetiden påvirkes heller ikke negativt af at man tænder og slukker.

LED påvirkes ikke af rystelser og vibrationer da de ikke indeholder en glødetråd eller dele, der kan gå i stykker.

LED-lyset er næste helt fri for UV- og IR-stråling.
Ja, især ved anvendelsen - den forbruger betydeligt mindre energi end konventionelle lyskilder; besparelsen kan løbe op i 80 % - 90 %. Den indeholder intet kviksølv og den påvirker kun miljøet i begrænset omfang under fremstillingen.
LED-lyskilder regnes for at være elektronik og skal derfor indleveres til en genbrugsplads som elektronikaffald!

Det meste i en LED-lampe eller armatur kan genbruges, da den ikke indeholder kviksølv eller andre tungmetaller som de fleste andre lyskilder.
LED er dyrere i indkøb, men medregner man omkostningerne til vedligeholdelse (skift af lyskilder) og drift (energiforbruget) og sammenligner med traditionelle lyskilder, betaler det sig oftest meget hurtigt at investere i LED.

Sammenlignet med halogen til netspænding (230V) betaler investeringen sig hjem på et par år, derefter fortsætter den med at spare penge i resten af dens levetid.

LED kan spare op til 85 % på energiforbruget sammenlignet med glødepære og 50 % sammenlignet med lavenergilamper (kompaktlysrør) samtidigt med at dens levetid er 4-40 gange så lang.
Ja det er rigtigt - men kun hvis elektronikken der indgår i lyskilden ikke er korrekt afskærmet. Det er specielt almindeligt på dæmpbare LED-lyskilder da de også indeholder styringselektronik, der kræver en ekstra god afskærmning.

Opfylder man de krav, som regler og standarder stiller for CE-mærkning, bør det dog ikke være noget problem. Alle vores produkter er afprøvet for at opfylde kravene for såkaldt elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) for at garantere at de ikke afgiver forstyrrelser på forsyningsnettet eller radiostøj.

God afskærmning er dyr og tager plads, og det kan være godt at tænke på, når man sammenligner forskellige fabrikater.
En LED-pære er en komplet erstatningslyskilde for traditionelle glødetrådspærer, halogenpærer og kompaktlysrør med standardsokler som eksempelvis E27, E14 og GU10. Lyskilderne efterligner i form og udseende de pærer, som er blevet erstattet, og har indbygget driver.

Levetiden varierer fra producent til producent og pæretype til pæretype, men normalt ligger den mellem 15.000 og 35.000 timer, angives som middellevetid, der indebærer at op til 50 % af lyskilderne er gået ud (B50) og at de resterende lyskilder lyser med mindst 70 % af deres oprindelige lys (L70); beregning forudsætter at de arbejder i en rumtemperatur på 25 grader.

Et LED-armatur er et komplet armatur (enhed) der kan tilsluttes til netspænding via en integreret eller separat driver (konverter, strømforsyning). Foruden armaturet indeholder den LED-modul, reflektor og/eller linse samt en køleribbe, der leder varmen væk fra dioderne. Driveren afgør almindeligvis om armaturet kan lysreguleres (dæmpes) eller ikke.

Levetiden varierer afhængig af producent og armaturtype, oplyses ofte som brugbar levetid, hvor man angiver antallet af timer, hvor mindst 70 % af det oprindelige lys er tilbage (L70) og hvornår kun 10 % af armaturerne helt stopper med at fungere (B10).

Vore produkter sælges via Solar og kan ses i servicecentre over hele landet. Se under fanen Forhandlere for at finde en nær dig eller kontakt din installatør.

Du kan også ringe til vores support på +45 70 60 62 70, så får du hjælp til dit projekt.

Kontakt os hvis du er interesseret hvor du kan se vores produkter installeret. Alle produkter findes ikke altid monteret og installeret. Se under fanen Inspirationer her på siden, og du vil se, hvordan nogle produkter ser ud i deres rigtige miljø.

Når man vælger driver er det vigtigt på forhånd at overveje, hvor mange armaturer, der skal anvendes og om de skal kunne dæmpes. Vore armaturer i 12-serien drives af 350 mA. På driverens specifikationer står anført, hvor meget de kan belastes med og om de er dæmpbare.

Konverteren skal placeres ventileret og ikke i isolering eller anden på plads, hvor den kan blive varmere end normalt. Den samlede kabellængde i en installation med konstantstrømsdioder (350 mA/700 mA) kan være op til 30-40 meter.
Både halogen- og LED-installationer kræver forberedelser, frem for alt i et isoleret loft, hvor beskyttelsesboks skal installeres. Da installationsprocedurerne er forskellige, kræves der altid et besøg af en elektriker, eksempelvis ved kabeltrækning.
Udendørsarmaturer kan med fordel styres via trådløse fjern- og vægbetjeninger, fx vores havesæt med trådløs styring fra Teleco, 7985197.

Kontakt din installatør for al hjælp med installation af belysning.
Hvis den konverter du har købt, ikke er dæmpbar, så bliver du nødt til at udskifte den. Vælg en konverter der er dæmpbar efter den belastning du har, og hvordan lamperne skal forsynes.

I dit tilfælde skal du have en konverter på 350 mA, der kan håndtere 4 × 1,2 W = 4,8 W.
Belysning handler for os om at fremhæve rummet og tilpasse lyset til overflader, hvor det er nødvendigt.

Hvilken type hus har I?

Vælg en facadebelysning, der passer til husets udformning. Et etplanshus med jævn facade og med vægpartier kan passe til udhængsbelysning, mens et hus med fremspringende detaljer som solbænke kan være sværere at belyse med udhængsbelysning, fordi man nemt får skygger, der kan opleves som hårde. Placeringen er vigtig, belys hellere kun vægpartierne og få en ujævn cc-afstand end at have en jævn cc-afstand men med hårde skygger. Tænk på, hvordan lyset falder.

Hvordan ser haven ud?

Findes der måske planter, der kan belyses. Træer, bede eller måske et plankeværk eller en mur. Udnyt de vertikale overflader for at »bygge et rum« ved hjælp af lys.

Hvordan er de indvendige materialevalg såsom farver, vægge og gulve?
Det kan være nyttigt at vide, at mørke farver absorberer lys mens lyse farver reflekterer. Et mørkfarvet rum vil aldrig opleves lige så lyst som et hvidmalet. Har man et mørkt gulv så kan det være smart at belyse væggene, hvis de er lyse, for at rummet alligevel kan opleves lyst.

Hvilken type er loftet (skråt loft/plant)?
Tænk på at med et plant loft kan man lettere tilpasse lyset efter vægge eller gangarealer, mens det med et skråt loft passer bedre med en jævnere placering. I skrå lofter skal downlights kunne vippes lige så meget som loftet hælder, for at man kan rette lyset lige ned.

Hvilken loftshøjde har rummet?
Ved store loftshøjder har man måske brug for en stærkere downlight, mens det ved lave loftshøjder lige over de 2 meter kan være godt med en bred spredning og/eller svagere downlight.

Alt dette påvirker valget af belysningsløsninger. I næste trin er det godt at gennemtænke følgende:

Hvilke(n) farvetemperatur ønskes på belysningen (LED)?
3.000K, som giver halogenkarakter, eller en endnu varmere tone, 2.700K, der giver glødepære effekt?

Hvilken form vil man have på armaturerne?

Firkantede, runde eller en blanding?

Hvor har man behov for arbejdslys og almen belysning?
Gennemgå rum for rum og tænk over, hvor der er brug for lys.

Findes der detaljer i huset, man vil belyse?
Gå gennem rum for rum og tænk over om der er noget specielt, du gerne vil fremhæve ved hjælp af lys.

Hvilken type af styresystem vil man have?

Enkelt med trykknapper/dæmpere/noget mere avanceret? Hvis man vælger et styresystem er det vigtigt at styresystemet og belysningen er kompatible.
Ikke alle armaturer egner sig til at placeres i en sauna på grund af den høje varme, men vi har armaturer specielt designet til saunaer, der både kan bruges til at skabe et godt stemningslys og et godt rengøringslys. Vi sælger både små LED downlights og LED-lister bag ryglæn og under bænke, der passer godt i en sauna. Tænk på at driverne til LED-listerne skal monteres i et tilstødende lokale med normal rumtemperatur.
I et badeværelse skal man tage hensyn til vådrumsklassificeringer når man placerer sin belysning, visse områder i badeværelset kræver en højere IP-klasse end IP21 og hvis hylden bliver udsat for fugt kræves det også her. Se gerne afsnittet om IP-klassificeringskrav under Viden/Begreber/IP-klasser og vælg et armatur, der har den IP-klasse du har behov for.
Det armatur du kan anvende afhænger naturligvis af, hvor meget plads du har over loftet. Mange af vores LED-armaturer har lav indbygningshøjde og får plads i vores beskyttelsesboks Spot Guard Gles, som tilføjer 60 mm i højden. ;

Hvis man ikke har 60 mm over loftet må man anvende en downlight, som er godkendt til at placere i møbler eller direkte imod isolering. Altså behøver du ingen beskyttelsesboks over (med mindre de placeres i isoleret loft, så skal der næsten altid bruges en beskyttelsesboks).
Generelt er de mindre i diameter og afgiver mindre lys, hvorfor man skal bruge flere, hvis man ønsker at komme op i et vist lysniveau sammenlignet med en større downlight.
Ja, vi har snart en produktserie med bevægelsessensor. Den hedder Moon og findes med diameter 255 mm eller 320 mm og passer til eksempelvis badeværelse/toiletter, forrådskammer, garage, vaskekælder, trappegang m.m. Den er desuden IP54-godkendt og kan tåle montering udendørs. Se vores vejledning for fx antal m.m.
For øjeblikket har vi ingen digital billedbank med højopløste billeder. Hvis du har behov for produktbilleder i høj opløsning bedes du kontakte vores markedsføringsafdeling, se kontaktoplysninger under Kontakt os/Personale.
Du kan frit anvende vores produktbilleder til personlig brug. Hvis du vil bruge vores produktbilleder kommercielt, bedes du venligst kontakte vores markedsføringsafdeling, kontaktoplysninger findes under Om os/Personale.

Vores miljøbilleder må under ingen omstændigheder anvendes uden vores godkendelse.
Vores logo kan downloades under fanen Om os/Medier Her finder du forskellige udgaver af logoet i høj opløsning.
Kontakt vores markedsføringsafdeling, se kontaktoplysninger under Om os/Personale.
Kontakt vores markedsføringsafdeling, se kontaktoplysninger under Om os/Personale.
På vores hjemmeside finder du altid vores nyheder. Du kan også registrere dig til vores nyhedsbrev, så modtager du automatisk nyheder med jævne mellemrum. Nyhedsbrevet finder du under Kontakt os/Support.

Følg os på Facebook, www.facebook.com/hidealitedanmark?